Hvem fører debatten om affald, og hvad handler den om?
Den danske affaldsbranche bliver diskuteret af mange forskellige aktører. Vi har samlet 80.401 offentlige dokumenter i ét kort. Det er artikler, debatindlæg, opslag på sociale medier og meget mere. Kortet viser, hvilke emner der fylder, og hvem der deltager i debatten.
Et punkt for hvert bidrag til debatten
Kortet rummer 80.401 dokumenter, blandt andet nyhedsartikler, debatindlæg, pressemeddelelser, høringssvar, spørgsmål i Folketinget og opslag på sociale medier. Hvert dokument er placeret efter, hvad det handler om, så dokumenter om beslægtede emner ligger tæt på hinanden.
Dokumenterne falder i 254 navngivne klynger. Punkterne kan farves efter tema, dokumenttype eller afsendertype, og et tidsfilter nederst på kortet viser, hvad der blev skrevet i en bestemt periode.
Hvor dokumenterne kommer fra
Alt materialet er offentligt tilgængeligt. Størstedelen er mediernes dækning af affald, fra landsdækkende aviser til fag- og lokalmedier, og de debatindlæg, der bliver bragt samme sted. Resten er pressemeddelelser og rapporter fra virksomheder, kommuner og organisationer, spørgsmål og sager fra Folketinget, punkter fra kommunernes dagsordener og offentlige opslag på sociale medier.
Samlet er der dokumenter fra mere end 2.000 kilder. De ældste er fra 1986, men de fleste er fra de seneste år, hvor sortering og producentansvar har fyldt mest.
Aktørerne bag debatten
Et register over 2.058 aktører knytter dokumenterne til de politikere, kommuner og affaldsselskaber, private virksomheder, interesseorganisationer, forskere og medier, der udtaler sig eller bliver omtalt.
Aktørkortet placerer aktørerne efter, hvad de taler om. Netværket viser, hvem der optræder i de samme dokumenter, og dermed både lejrene i debatten og de aktører, der forbinder dem.
Sådan er kortet lavet
En sprogmodel, der forstår dansk, læser hvert dokuments titel og resumé og omsætter indholdet til tal. To dokumenter om det samme emne får tal, der ligner hinanden, også når de ikke bruger de samme ord.
Tallene bliver bredt ud på kortets flade, så afstanden mellem to punkter svarer til, hvor beslægtet indholdet er. De grupper, der tegner sig af sig selv, er klyngerne, og dem har vi læst igennem og givet navne.
Vi bruger UMAP til at brede tallene ud, HDBSCAN til at finde klyngerne og Alexandra Instituttets danske sentimentmodel til at vurdere tonen.
Kortet vokser løbende
Nye dokumenter bliver høstet og lagt ind på det eksisterende kort, så punkterne bliver, hvor de er, og nye emner får deres egne klynger. Kortet blev senest opdateret 17. oktober 2026.
Mangler der noget, eller er en aktør beskrevet forkert, hører vi gerne fra dig på shn@datara.dk.