Hvem fører debatten om affald, og hvad handler den om?

Affald bliver diskuteret i Folketinget, i byrådene, i fag- og lokalmedier og på sociale medier. Vi har samlet 33.259 offentlige dokumenter fra debatten i ét kort. Kortet viser, hvilke emner der fylder, og hvem der deltager i dem.

Åbn kortet Debatkortet i fuld skærm

Hvert punkt er et dokument. Dokumenter med lignende indhold ligger tæt, og hver klynge har fået et navn efter sit emne.

Et punkt for hvert dokument

Kortet rummer 33.259 dokumenter: nyhedsartikler, debatindlæg, pressemeddelelser, høringssvar, spørgsmål i Folketinget, punkter fra byråds- og udvalgsmøder og opslag på sociale medier. Hvert dokument er placeret efter, hvad det handler om, så en artikel om affaldsgebyrer ender tæt på et byrådspunkt om det samme.

Dokumenterne falder i 237 navngivne klynger. Punkterne kan farves efter tema, dokumenttype eller afsender, og et tidsfilter nederst på kortet viser, hvad der blev skrevet i en bestemt periode.

Hvor dokumenterne kommer fra

Folketingets åbne data giver alle spørgsmål, svar og sager om affald med spørgerens navn og parti. Kommunernes dagsordener giver de lokale beslutninger om gebyrer, ordninger og genbrugspladser. Resten kommer fra mediers og organisationers arkiver, pressemeddelelser, rapporter og offentlige opslag på sociale medier.

Samlet er der dokumenter fra mere end 1.000 kilder. De ældste er fra 1996, men de fleste er fra de seneste år, hvor sortering og producentansvar har fyldt mest.

Aktørerne bag debatten

Et register over 1.632 aktører knytter dokumenterne til dem, der udtaler sig eller bliver omtalt: politikere, kommuner og affaldsselskaber, private virksomheder, interesseorganisationer, forskere og medier.

Aktørkortet placerer aktørerne efter, hvad de taler om. Netværket viser, hvem der optræder i de samme dokumenter, og dermed både lejrene i debatten og de aktører, der forbinder dem.

Sådan er kortet lavet

Titel og resumé for hvert dokument bliver omsat til en talvektor med en sprogmodel, der forstår dansk. UMAP lægger vektorerne ud i to dimensioner, og HDBSCAN finder klyngerne, som vi derefter har navngivet. Tonen i dokumenterne er vurderet med Alexandra Instituttets danske sentimentmodel.

Metoden bygger på DTU ECHO Labs kort over folketingsvalget i 2026, og kortet er lavet med DataMapPlot ligesom ECHO Labs.

Kortet vokser løbende

Nye dokumenter bliver høstet og lagt ind på det eksisterende kort, så punkterne bliver, hvor de er, og nye emner får deres egne klynger. Kortet blev senest opdateret 24. september 2026.

Mangler der noget, eller er en aktør beskrevet forkert, hører vi gerne fra dig på shn@datara.dk.